Få overblik

Her finder du vores studie- og ordensregler, der gælder på Kold Tekniske Gymnasium. Hvis du er ny elev, så er det også her på siden, du får et samlet overblik, som gerne skal give dig en god start på din uddannelse.

Adresse ændring
Sker automatisk via CPR. registrering.

Alkohol og euforiserende stoffer
Det er ikke tilladt at indtage eller medbringe alkohol i skoletiden, med mindre der er givet særlig tilladelse hertil i forbindelse med fester, fredagscafé og lignende. På studieture gælder der særlige regler og der skal underskrives særskilte rejsekontrakter.

Euforiserende stoffer (hash, kokain m.m.) må ikke indtages/findes på gymnasiets område. Det er ikke tilladt at møde op til undervisningen, andre undervisningsrelaterede aktiviteter og fester/fredagscafeer i påvirket tilstand. Overtrædelse af ovenstående kan medføre øjeblikkelig bortvisning og anmeldes jf. dansk lovgivning.

Eksamensreglement
Se eksamensreglement

Elevmiljø og KTG+
Kold Tekniske Gymnasium har fokus på at skabe et trygt og rart elevmiljø med mulighed for fællesskab på tværs af årgange og klasser. Vi tager afsæt i et dannelsesperspektiv og er optaget af at møde eleven der hvor denne er og styrke elevens rejse fra elev til studerende. KTG tilbyder et attraktivt studie- og elevmiljø med fokus på nærhed, relationer og fællesskab.

Dette sker blandt andet gennem KTG+ programmet, som indeholder sociale alkoholfrie arrangementer eksempelvis fælles madlavning og spisning, brætspilseftermiddage, tekstil og design værksted, sy-værksted, adobe-værksted, idrætsevents, ture ud af huset og meget mere. Disse afholdes på hverdage efter skoletid i tidsrummet mellem kl. 16-21.

Elevservice
I elevservice kan du få hjælp til f.eks. SU.
Har du brug for at kontakte elevservice, kan du henvende dig:
Mandag – torsdag fra kl. 8.00 – 15.00
Fredag fra kl. 8.00 – 14.00.

Du finder elevservice i A-Fløjen på Landbrugsvej.

Elevråd/Uddannelsesråd
Uddannelsesrådet har to vigtige opgaver:
1.Uddannelsesrådet er elevernes demokratiske talerør overfor skolens ledelse, bestyrelse og lokale uddannelsesudvalg.
2.Uddannelsesrådet skal være drivkraft og frontløber i det daglige arbejde med at skabe et godt skolemiljø.

Facebook
På Kold Tekniske Gymnasiums Facebook kan du følge med i hvad der sker på gymnasiet.

Fester
På Kold Tekniske Gymnasium holder festudvalget fire fester i løbet af skoleåret:

  • Fester i skoleåret 2023-24:29/9 Introfest15/12  Julefest1/3 forårsfest3/5 Gallafest

Vurderes det, at du har indtaget for meget alkohol, kan du blive afvist ved døren eller blive bedt om at forlade festen. Hvis du udviser upassende eller voldelig adfærd, vil du blive udelukket fra den næste fest. I grovere eller gentagende tilfælde vil du blive udelukket fra gymnasiets fester i resten din skoletid.

Ordensreglement for fester på KTG:
Festdeltagerne skal respektere og efterkomme beskeder fra dørmænd og festansvarlige undervisere. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning.

Rygning er ikke tilladt til fester, overtrædelse af dette medfører bortvisning fra festen.

Enhver form for vold vil af dørmændene blive anmeldt til politiet og medføre karantæne til næste fest.

Hærværk mod gymnasiets ejendom (indendørs og udendørs) medfører bortvisning fra festen, karantæne til næste fest og efterfølgende erstatningsansvar. Der må ikke medbringes alkohol. Overtrædes dette vil det blive konfiskeret af dørmændene.

Der må ikke medbringes drikkevarer på dansegulvet.

Der sælges og udskænkes maks. 3 genstande til unge under 18 år.

Der sælges alkoholfri øl og drikke, der sælges ikke stærke alkoholiske drikke over   5 % alc.

Fest- og caféudvalget
Fest- og caféudvalget er med til at gøre din gymnasietid på Kold Tekniske Gymnasium til en god tid med mange sjove og fælles oplevelser med nuværende og tidligere elever. Udvalget har til formål at arrangere fester og fredagscafeer og er sammensat af elevrepræsentanter fra hver af klasserne.

Fredagscafé
I Fredagscafeen som afholdes jævnligt kan du mødes med dine kammerater. Festudvalget annoncerer løbende, hvornår der afholdes fredagscafé. Her kan I bl.a. hygge jer med musik, forskellige spil eller bare hyggesnakke. Det er super hyggeligt, så kig forbi!

Der sælges og udskænkes maks. 3 genstande til unge under 18 år.

Der sælges alkoholfri øl og drikke, der sælges ikke stærke alkoholiske drikke over 5% alc.

Forsikring
Skolen har ingen forsikring, der dækker dig eller dine ejendele. Du skal derfor selv sørge for at dine personlige forsikringer er i orden, og at du er også er dækket ind, når du er på studietur. Medtag ikke værdigenstande på skolen. Dit tøj og lignende kan låses inde i de opstillede garderobeskabe (indskud på 20 kr., som du får igen efter endt brug).

Glemte sager
Glemte sager kan afhentes i receptionen på Landbrugsvej.

Garderobeskabe
I C-fløjen  er der opstillet garderobeskabe. Disse fungerer ved møntindkast på 20 kr. Du får dine 20 kr. tilbage, når du låser skabet op igen.

IT-afdelingen
Hos skolens IT-service  kan du få hjælp til forskellige problemer vedr. IT, f.eks. problemer med adgang til trådløst netværk, udskrivning osv. Du finder IT-service på administrationsgangen. Du kan finde info her

Kopi og print
Du har mulighed for at kopiere og printe fra skolens computere. Du skal logge ind på printeren med dit Uni-login. Du kan indbetale på din kopi- og printkonto i elevservice på Landbrugsvej, og du skal indbetale minimum 50 kr. pr. gang, hvilket svarer til 200 print/kopier.

Mobilpolitik 

På Kold Tekniske Gymnasium arbejder vi for, at eleverne oplever en god balance mellem analog og digital læring. Vi understøtter dette med initiativer, der kan forebygge digital distraktion.

Mobilpolitikken er baseret på konceptet “Clean Desk”. Det betyder, at du som elev skal følge disse regler:

  • Ved modulets start skal din PC altid være lukket, selvom den gerne må ligge på bordet.
  • Din mobiltelefon skal placeres i enten tasken eller i et skab – den må ikke ligge på bordet eller i lommen.
  • Det er læreren, der afgør, hvornår det er tilladt at bruge PC og mobil i undervisningen.

Denne politik er en del af gymnasiets ordensreglement. Alle elever forventes at følge reglerne, da manglende overholdelse kan medføre sanktioner.

Vi opfordrer desuden eleverne til at minimere mobilbrug i pauserne og i stedet bruge tiden til at tale og være sammen med hinanden.

Persondataforordning
I forbindelse med persondataforordningen skal vi oplyse dig om, at vi opbevarer og behandler de personoplysninger, som du har givet os. Det kan eksempelvis være navn, adresse, cpr-nummer og karakter, samt eksamensbeviser.  I den sammenhæng har du forskellige rettigheder, som du finder i Kold Colleges privatlivspolitik.

Tobakspolitik Kold Tekniske Gymnasium
Ifølge Bekendtgørelsen for Erhvervsuddannelser skal skolen fastsætte ordensregler. Regler vedr. tobak/rygning kan du læse om i de følgende afsnit.
På Kold forstår vi rygning, som brugen af cigaretter, e-cigaretter, snus, vandpibe, cigarer og cerutter mv.
Ordensreglerne skal sikre et godt arbejdsmiljø for alle der færdes på skolen – både ansatte og elever, og vi opfordrer alle til at sætte sig ind i reglerne og respektere dem. Generelt forventes det, at elever ikke har en adfærd, der kan virke anstødelig på andre.

Rygning
Der må ikke ryges eller bruges snus i skoletiden, herunder i forbindelse med faglige eller sociale arrangementer, studieture, udflugter mv. Desuden er salg af snus ulovligt. Dog er det tilladt at ryge ved særlige lejligheder, når dette på forhånd er aftalt med skolens ledelse.
Røgfri skoletid betyder, at rygning ikke er tilladt i skoletiden.

Sanktionsmuligheder:

Første gang reglen overtrædes får eleven en mundtlig advarsel af underviser/ansat og reglerne gennemgås og indskærpes over for eleven. Overtrædelsen registreres.

Eleven tilbydes samtale med én af skolens vejledere vedr. rygestop, som kan støtte og hjælpe eleven i gang med rygestopkursus m.m.

Anden gang reglen overtrædes får eleven en skriftlig advarsel, og det indskærpes, at yderligere overtrædelse kan få alvorlige konsekvenser for den fortsatte skolegang. Overtrædelsen registreres.

Eleven indkaldes til samtale ved uddannelseslederen/rektor, hvor regler gennemgås.

Tredje gang reglen overtrædes indkaldes eleven til samtale med Uddannelsesleder/rektor for relevant afdeling, med henblik på midlertidig bortvisning.

Fjerde gang reglen overtrædes kan elevens skolegang ophøre.

Ordensregler

  • Det forudsættes naturligvis, at du følger almindelige regler for god opførsel, både når du er på gymnasiet, når du færdes på nettet, og når du repræsenterer KTG i forskellige sammenhænge
  • Vi forventer, at du opfører dig “pænt” over for skolens øvrige elever, både på gymnasiet men også i fritiden.
  • Vis hensyn – også til skolens naboer
  • Kold er røgfri, det gælder hele skolen såvel inde som ude.
  • Der må ikke indtages alkohol på skolen. Den enkelte afdeling kan i særlige tilfælde dispensere herfra
  • Tages der ulovlige stoffer på skolens områder medfører øjeblikkelig bortvisning
  • Fremmøde i beruset/påvirket tilstand kan betyde bortvisning
  • Cykler og knallerter skal parkeres ved cykelstativer. Biler skal parkeres på skolens egen parkeringsplads i de optegnede p-båse
  • Efterlad opholdsarealer ryddelige, brug affaldskurve og sæt stole på plads ved bordene
  • Skader, der skyldes fortsæt eller grov uagtsomhed, medfører erstatningspligt. Hvis du opdager skader på bygninger, inventar eller udstyr, så sig det til din lærer, så det kan blive repareret hurtigst muligt og virker til næste gang, hvor det skal bruges i undervisningen
  • Ryd op efter dig. Sørg for at undervisningslokaler og laboratorier bliver efterladt i ryddelig stand med inventaret på plads, tavlen rengjort, vinduer lukket, lyset slukket og andet unødvendig energiforbrug stoppet
  • Ved arbejde i laboratorierne og træningsmejeri kræves af sikkerhedsmæssige årsager en rolig og fornuftig adfærd
  • Bøger skal afleveres i samme stand som de er modtaget
  • I pauserne kan du spise i kantinen og de fælles opholdsrum. Sørg for ordentlig oprydning bagefter. Har du lånt service i kantinen, skal det leveres tilbage inden du går til time efter pausen
  • Følg altid dine læreres anvisninger
  • Voldelig adfærd, mobning eller hærværk kan medføre midlertidig eller permanent bortvisning. Der kan ske politianmeldelse ved særlig grov tilfælde
  • Overtrædelse af reglerne medfører påtale. Gentagne overtrædelser af skolens ordensregler kan medføre udelukkelse fra undervisningen i op til 10 dage. I særlige tilfælde kan overtrædelse af ordensreglerne medføre midlertidig eller permanent bortvisning.

SMS-service
Du kan tilmelde dig skolens SMS-service, så du får besked ved skemaændringer. Opgiv dit mobilnummer i Studie+ så vil du blive tilmeldt.

Specialpædagogisk støtte
Hvis du har svært ved f.eks. at læse eller har andre udfordringer, der kan gøre det svært at gennemføre din uddannelse, har du mulighed for at få ekstra hjælp.
Du kan læse mere om læsevejledning og hjælpemidler til ordblinde samt øvrig støtte længere nede på siden – under “Få hjælp til din uddannelse“.

Studiekort
På Kold Tekniske Gymnasium har vi digitalt studiekort. Hent vejledning og se hvordan her…
Læs mere om studierabat på studenter-rabatten.dk.

Studieture
Som elev på Kold Tekniske Gymnasium får du mulighed for at deltage i 2 spændende studieture i løbet af din gymnasietid. Det er frivilligt, om du ønsker at deltage i studieturene, og der vil blive stillet alternativ undervisning til rådighed for de elever, der fravælger at deltage i studieturene.
Studieturene har til formål at understøtte læring, dannelse og et globaliseret perspektiv på områder og emner, der er relevant for en HTX-elev.
Der er fastsat en økonomisk og geografisk ramme for studieturene på KTG, samt på hvilke tidspunkter studieturene skal afvikles.

Forud for deltagelse i studieture skal der underskrives en samtykkeerklæring for overholdelse af ordensreglementer på studieture.

Følgende ture tilbydes på KTG:
I 2. g tilbydes en 3 dags tur i DK (studieretningerne, flere kan være sammen)
Pris for denne tur er maks. Kr. 1500,- inklusiv transport, overnatning og entre men IKKE mad og lommepenge.

I 3. g afholdelse en udlandstur for stamklassen, turen har til formål at understøtte dannelse og en globaliseret perspektivering af emner og områder.
Pris for denne tur er maks. Kr. 4000,- inklusiv transport, overnatning og entre men IKKE mad og lommepenge.

SU
Når du er fyldt 18 år kan du søge om SU efter reglerne om SU til ungdomsuddannelser. Du kan få information og søge SU her

Ungdomskort
Når du er elev på en ungdomsuddannelse, kan du få et Ungdomskort, der giver dig mulighed for at rejse ubegrænset mellem din bopæl og dit uddannelsessted.
Du kan læse mere om hvordan du søger et Ungdomskort og hvilke fordele du får her.

Du skal selv søge om Ungdomskort på www.ungdomskort.dk.  og du skal have disse tre ting klar:

  • Et digitalt foto af dig selv, som du kan uploade
  • En mailadresse, der er aktiv
  • Navnet på dit uddannelsessted

Vær opmærksom på, at der kan gå op mod 3 uger inden du modtager kortet.
Har du brug for hjælp vedr. uddannelseskortet, kan du henvende dig i elevadministrationen i A-fløjen.

Vejledning
Vejlederen på Kold Tekniske Gymnasium kan hjælpe dig, hvis du ønsker råd og vejledning i forhold til din uddannelse. Vejlederen kan også hjælpe og rådgive dig i spørgsmål af personlig art, og henvise dig til professionel hjælp, hvis du har brug for det.

Du kan kontakte studievejleder:

Sine Christensen
E-mail: sc@koldcollege.dk
Mobil: 20343035

Matematikvejledning

Hvis du har brug for ekstra støtte i matematik, kan du få hjælp af matematikvejleder Jutta Prip.
Du kan kontakte matematikvejlederen:
E-mail: jpr@koldcollege.dk
Tid og sted for matematikvejledning finder du på skolens infotavler

Studiecafé
Her har du mulighed for at få hjælp til opgaver og lektier. Tid og sted for studiecafé finder du på skolens infotavler.

Hvis du er bagud med en aflevering, vil du kunne blive indskrevet til tvungen studiecafé. Det betyder at du skal komme til studiecafé og opgaven skal afleveres herefter for at undgå skrifteligt fravær.

Studie+
Kold Tekniske Gymnasium bruger administrations systemet Studie+ og det bruges af både elever og lærere hver dag. Her kan du se dit skema, få besked om skemaændringer, sende beskeder, holde øje med lektier og fravær og meget andet, der vedrører din daglige gang på skolen. Det er også her fx eksamensplaner offentliggøres.
Det er derfor vigtigt, at du hurtig bliver fortrolig med Studie+ og sørger for hele tiden at holde dig opdateret der. Du kan logge på Studie+ her.

Canvas
Kold Tekniske Gymnasium bruger Canvas som e-læringsplatform. Her vil du kunne finde undervisningsmaterialer og undervisningsaktiviteter foregår på denne platform.

På KTG har vi en klar forventning til, at du skal være studieaktiv og deltage aktivt i undervisningen og du skal opfylde de krav, der stilles til dig i undervisningen. Det gælder, uanset om undervisningen foregår på eller uden for gymnasiets område (f.eks. ved ekskursioner). Der er mødepligt til al undervisning.

Du skal deltage aktivt i anden undervisning, herunder selvstændigt arbejde, gruppearbejde eller virtuel undervisning.

Det er dine lærere, der i de enkelte fag fastsætter, hvilke krav der er i deres fag i forhold til afleveringer, opgavebesvarelser og aktiv deltagelse.

Du skal deltage fuldt ud i prøver, terminsprøver, årsprøver samt andre interne prøver og lignende.

Skolen kan bede om en lægeerklæring som dokumentation for en anmodning om fritagelse.

Det er eleven selv, der afholder udgiften til lægeerklæringen.

Snyd og plagiat

På KTG arbejder vi både præventivt og sanktionerende i forhold til elevernes mulige snyd.

På nettet kan du nemt finde sider, der giver “gode råd” til, hvordan man kan snyde i de skriftlige opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det et rigtigt dårligt råd, der kan få store konsekvenser for dig, for der er ikke nogen acceptabel grund til snyd. Hvis der er forhold, der gør, at du ikke kan aflevere til tiden, så skal du altid kontakte din lærer.

I dine opgaver, bliver du bedømt på, om du selvstændigt kan indsamle, bearbejde, strukturere og formidle viden m.m. Din viden bygger naturligvis på bøger, artikler osv. som er skrevet af andre og du skal derfor huske at lave litteraturhenvisninger, så lærer og censor kan se, hvilket materiale, du har brugt.

I nogle tilfælde kan det være fristende at bruge de formuleringer, der står i dit materiale, fordi det er svært at formulere det på en anden måde, men den går altså ikke:
Hvis du skriver direkte af fra en anden tekst, skal det stå som et citat. 

Gode råd:

  • skriv kun stikord ned, når du læser dit materiale og formuler det så med dine egne ord
  • vær omhyggelig med løbende at skrive litteraturhenvisninger ned, så opgaven bliver dokumenteret korrekt
  • undgå helt at copy/paste
  • pas på med at lade dig inspirere af opgaver på nettet o.lign. Det kan blive svært at distancere sig fra den oprindelige opgave. Evt. kan du nøjes med at læse indledningen og se på litteraturlisten.

Hvornår er det snyd?

Det betragtes som snyd, hvis:

  • du genbruger opgaver eller dele af opgaver, der allerede er rettet og bedømt af en lærer
  • du afleverer opgaver eller dele af en opgave i eget navn, som du har kopieret fra f.eks. Studieportalen, kammerater etc.
  • hvis du får andre til at lave din opgave!
  • du afskriver tekst fra lærebøger eller andre materialer uden at angive en litteraturhenvisning.
    Bemærk
    at selv om du angiver en litteraturhenvisning, så betragtes det selvfølgelig ikke som selvstændigt arbejde og de(t) pågældende afsnit vil ikke indgå i bedømmelsen.

Konsekvenser

På Kold tekniske Gymnasium er der følgende konsekvenser af snyd i opgaven:

  • I almindelige afleveringer vil du blive bedt om at aflevere en ny opgave, du vil få 3 dage til at aflevere en ny opgave. Det giver ikke mening at lærerne vurderer noget, som du ikke selv har lavet.
  • Ved gentagelse vil rektor blive involveret og der vil blive tildelt en skriftlig advarsel i henhold til skolens ordensregler. Ved yderligere gentagelse vil der dernæst iværksættes sanktioner i forhold til at gå til eksamen i alle fag og evt. miste retten til SU.
  • Snyd og plagiat ved eksamen eller eksamenslignende situationer (terminsprøver og årsprøver) vil medføre øjeblikkelig bortvisning uden forudgående advarsel.

En bortvisning betyder, at du ikke får karakter for faget, og du kan derfor ikke få din eksamen. Du får lov til at gå til eksamen næste gang, der er prøve i faget.

Hvis du på trods af skriftlig eller mundtlig advarsel ikke forbedrer din studieadfærd, kan følgende sanktioner træde i kraft:

  • Hel eller delvis udelukkelse fra konkrete arrangementer; for eksempel studieture og fester
  • Udelukkelse fra undervisning i op til fem dage. Udelukkelsen registreres som fravær

Overholder du ikke studie-og ordensreglerne kan gymnasiet iværksætte en sanktion.

I særlige alvorlige tilfælde kan gymnasiet dog iværksætte en sanktion uden forudgående skriftlig advarsel.

A. Midlertidig udelukkelse fra undervisning i indtil 10 skoledage. Institutionen registrerer elevens fravær under udelukkelsen som fravær.

B. Henvisning af en elev til at aflægge prøve i et eller flere fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin i det pågældende år, uanset om eleven bliver udtrukket til at aflægge prøve i faget eller fagene, jf. lovens § 45, stk. 2. Dette gælder navnlig ved alvorlig eller gentagen snyd eller lignende uretmæssig adfærd, jf. § 3, nr. 1, litra e.

C: Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår. Prøve i det eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis institutionen træffer beslutning om, at den pågældende på trods af en eller flere manglende prøver kan oprykkes til næste klassetrin.

D: Bortvisning fra institutionen eller en afdeling af institutionen og overflytning til en anden institution eller en afdeling af institutionen med henblik på, at eleven gennemfører sin uddannelse dér. Overflytning til en anden institution sker efter forudgående aftale mellem den afgivende og den modtagende institution. Hvis eleven har tilsagn om overflytning til en anden bestemt institution, som eleven ønsker at overflytte til, hvis eleven bliver bortvist fra sin institution, træffer den afgivende institution beslutning om overflytning af eleven til denne institution. Institutionen kan kun træffe beslutning om denne sanktion, hvis den ikke tidligere i elevens gymnasiale uddannelsesforløb er anvendt over for eleven.

E: Bortvisning (udskrivning) fra uddannelsen.

Oprykning til næste skoleår

Ved skoleårets afslutning tager rektor stilling til, om en elev skal nægtes oprykning til næste klassetrin.

Det er en faglig vurdering af om eleven kan gå det klassetrin om, som eleven senest har gennemført. Det er på baggrund af en vurdering af om en elev ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven har under 2,0 i gennemsnit.

Du kan læse mere om studie-og ordensregler her

Du kan læse mere om studieaktivitet og deltagelse i undervisningen her

Retningslinjer for virtuel undervisning

Ved al virtuel undervisning skal man, ligesom ved almindelig undervisning, rette sig efter lærerens anvisninger og skolens almindelige ordensregler. Reglerne herunder gælder for de virtuelle konfrontationstimer

  • Kamera skal være tændt under undervisningen, hvis læreren beder om det
  • Mikrofonen skal være slukket ved lærerens anmodning
  • Det er ikke tilladt at optage, tage screenshots eller lignende i forbindelse med virtuel undervisning med mindre andet er aftalt med læreren og dine holdkammerater
  • Det er ikke tilladt at udelukke eller mute andre elever fra den virtuelle undervisning, eller at give adgang til uvedkommende deltagere
  • Man skal være undervisningsparat og deltage aktivt under hele den virtuelle undervisning. Det betyder, at du skal være til stede i hele modulet. Du kan blive ført fraværende, hvis din underviser vurderer, at du ikke er til stede. Hvis du kommer for sent til online-undervisningen, skal du gøre underviseren opmærksom på, at du er ankommet.

Den enkelte lærer har mulighed for at afvige fra ovenstående regler, hvis det er nødvendigt for at gennemføre den virtuelle undervisning.

Overtrædelse af ovenstående retningslinjer og al øvrig misbrug af de virtuelle hjælpemidler kan føre til sanktioner jf. Kold College studie- og ordensreglement.

Konsekvenser og sanktioner

Det er op til skolens ledelse at vurdere, hvilken konsekvens/sanktion, der er passende i den konkrete situation. I særligt grove tilfælde eller i gentagelsestilfælde behøver skolen ikke udstede en advarsel før den griber til mere omfattende sanktioner. I særlige tilfælde kan skolens ledelse beslutte, at en elev ikke må være til stede på skolen, mens en sag undersøges nærmere.

  • En eller flere samtaler
  • Mundtlig advarsel
  • Skriftlig advarsel. Er du under 18 år vil dine forældre/værge blive involveret
  • Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter
  • Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 dage på et skoleår (registreres som fravær)
  • Udelukkelse fra fortsat deltagelse i uddannelsen
  • Nægte en elev oprykning til næste klassetrin (Gymnasial uddannelse)
  • Skolen kan anbefale SU-styrelsen at stoppe udbetaling af SU (Statens Uddannelsesstøtte) eller børne- og ungeydelse, grundet manglende studieaktivitet
  • Involvering af forældre/værge, kommunen, politi og/eller andre offentlige instanser
  • Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår. Prøve i det eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis institutionen træffer beslutning om, at den pågældende på trods af en eller flere manglende prøver kan oprykkes til næste klassetrin.
  • Ved snyd ved skriftlige afleveringer og/eller til interne prøver, beslutter skolens ledelse, hvilken sanktion der skal gives. Ved gentagne tilfælde kan der ikke indstilles til eksamen.
  • Henvisning til at aflægge prøve i et eller flere fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin.
  • Ved snyd til eksamen bortvises eleven fra eksamen, og der kan først aflægges prøve til næstkommende eksamenstermin
  • Ved længerevarende sygdom, kan skolen kræve, at fravær dokumenteres med en lægeerklæring, som du skal betale
  • Erstatningskrav i forbindelse med ting eller personskade (evt. via forsikringsselskab)
  • Erstatningskrav ved manglende aflevering af skolens materialer, bøger, computere mv. Der opkræves nypris
  • Hjemsendelse for egen regning (f.eks. fra studieture og andre arrangementer), jf. ordensregler på studieture.
  • Krav om et behandlingsforløb (f.eks. Kommunernes Rusmiddelcentre), jf. alkohol- og rusmiddelpolitikken.

Iværksættelse af en sanktion kan gøres betinget af at eleven gennemfører bestemte aktiviteter, fx mægling, forsoningsmøde, oprydning/rengøring mv.

Hvis du ønsker at klage over skolens afgørelser skal du klage skriftligt og begrundet til skolens ledelse. En klage har ikke opsættende virkning. Proceduren er som følger:

  • Inden 2 uger efter at du har fået besked fra skolen skal du aflevere din skriftlige klage til skolens leder
  • Skolens leder laver en udtalelse om sagen
  • Du har 1 uge til at kommentere udtalelsen skriftligt
  • Er klagen af principiel betydning for din uddannelse kan skolens leder sende din klage, skolens egen udtalelse og din skriftlige kommentar til Børne- og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kommer herefter med en afgørelse i sagen.

På Kold Tekniske Gymnasium er der mødepligt til al undervisning og du skal afleverer alle opgaver rettidigt.

Fravær i forbindelse med busforsinkelser, sygdom, læge- tandlægebesøg, session, familie begivenheder , køreprøve, ferier uden for skolens ferieplan m.m. tæller med i registrering af fravær.

Fravær

Lærerne på Kold Tekniske Gymnasium registrerer dagligt fravær på den enkelte elev, og studievejlederen følger elevernes fraværsudvikling hver uge.

Hvis du ikke er enig i de registrerede fraværsregistreringer, skal du i første omfang henvende sig til den relevante lærer som ved fejl kan ændre fraværsregistreringen.

Du har pligt til at meddele fravær og årsag til dit fravær. Du skal selv registrere dit fravær i skolens elektroniske system. Det er vigtigt, at du melder fravær og årsagen til dit fravær, da det indgår i grundlaget for evt. sanktioner.

Ved et samlet fravær på 10 % modtager du en skriftlig advarsel og indkaldes til en samtale ved studievejleder eller rektor.

Hvis fraværet efterfølgende ikke nedbringes eller fortsat stiger, kan det evt. betyde at du skal gå årgangen om, at Statens Uddannelsesstøtte blive underrettet om fraværet, hvilket kan betyde at SU betalingerne vil stoppe, eller du kan blive udmeldt fra Kold Tekniske Gymnasium.

Husk – hvis du er under 18 år, vil der også blive sendt besked til dine forældre om fraværet.

Skriftlig fravær

På Kold Tekniske Gymnasium forventes det, at du løbende afleverer opgaver i alle fag.

Alle opgaver skal afleveres rettidigt, og hvis en opgave ikke afleveres til tiden, registreres der skriftligt fravær. Hvis du af særlige grunde ikke kan nå en afleveringsfrist, kan du i samråd med læreren aftale en ny frist, hvis læreren vurderer, at omstændighederne berettiger det.

Bemærk, at der ikke kan forventes feedback på for sent afleverede opgaver.

Ved et samlet skriftligt fravær på 10 % eller mere vil du modtage en skriftlig advarsel og indkaldes til en samtale med enten studievejlederen eller rektor.

Hvis fraværet ikke reduceres, eller hvis det fortsætter med at stige, kan det få konsekvenser som fx at skulle gentage året, at Statens Uddannelsesstøtte (SU) orienteres, hvilket kan påvirke udbetalingerne, eller at du risikerer at blive udmeldt fra Kold Tekniske Gymnasium.

Husk – er du under 18 år, vil der også blive sendt besked til dine forældre om dit skriftlige fravær.

Udeblivelse fra årsprøver

Hvis du udebliver fra årsprøver, betyder det, at du kan blive nægtet oprykning til næste klassetrin. Bliver du syg op til en årsprøve eller eksamen, skal du straks kontakte skolens administration eller rektor. Når du er raskmeldt, vil du få besked om, hvornår en eventuel sygeoprykningsprøve eller sygeeksamen finder sted.

Du kan læse mere om studie- og ordensregler for HTX her.

Mødetider

  • Ved mundtlig og skriftlig prøve skal eleverne møde senest 30 minutter før det fastsatte tidspunkt for eksamensstart
  • Senest 10 minutter før en skriftlig prøves begyndelse skal alle elever sidde på deres pladser.

Orienter dig om regler til eksamen via dette link fra ministeriet:

https://videotool.dk/uvm/sc4803 og overhold reglerne.

I eksamens- eller forberedelseslokalet

  • Mobiltelefoner og lignende skal afleveres til eksaminator eller eksamensvagt
  • Bøger, computere, telefoner og lignende kan først afhentes efter prøven er afsluttet
  • Under prøven må eleverne ikke henvende sig til hinanden, hverken ved ord eller tegn
  • Ønsker en elev at henvende sig til eksamensvagten, skal det ske ved at give stilfærdigt tegn
  • Der må maksimalt være en elev på toilettet ad gangen
  • Eleverne må medbringe hjælpemidler i overensstemmelse med bekendtgørelsen om det pågældende fag
  • Al brug af elektronisk udstyr sker på elevens eget ansvar og skolen kan ikke gøres ansvarlig for nedbrud af elevens egen pc. I tilfælde af pc nedbrud der ikke kan udbedres, færdiggøres eksamen på papir eller på en af skolens udlåns pcér
  • Hvis en elev forsøger at snyde ved selv at få oplysninger eller ved at hjælpe andre prøvedeltagere, kan den eksamensansvarlige vælge at eleven bortvises fra prøven
  • Ved brug af Netprøver skal eleven selv medbringe PC. Det er elevens eget ansvar at kunne anvende Netprøver til hhv. download og upload af materiale.

Tilladte og ikke tilladte hjælpemidler ved eksamen

  • Kold Tekniske Gymnasium afholder prøve efter gældende lovgivning, defineret både centralt og lokalt.
  • Centralt defineret regler skal eleven orientere sig om på skolens læringsplatform.

Ved skriftlige prøver gælder desuden

  • Ved tekniske problemer med IT-udstyr, skal det omgående meddeles til  eksamensvagten
  • Opgavesættene må ikke bringes ud af lokalet så længe eksamen er i gang
  • Ved prøver meddeler eksamensvagten, hvor lang tid der er tilbage, når der resterer 1 time, 1/2 time samt 10 minutter
  • Eleverne må ikke forlade eksamenslokalet i den sidste time af eksamenstiden
  • Elever som forlader lokalet før tid, må ikke tage ejendele med ud af lokalet før alle har afleveret og prøven er afsluttet
  • Det er tilladt at høre musik fra Offline tjenester under skriftlig eksamen, hvis musikken ikke forstyrrer andre i lokalet. Musik fra musiktjenester der kan kommunikere med omverdenen er derfor ikke tilladt at anvende
  • Elever der aflægger prøve på Kold Tekniske Gymnasium accepterer at lade deres PC monitorere under prøveafholdelse. Skolen sletter automatisk data senest 3 måneder efter prøveafholdelse.

For sent fremmøde

  • Hvis eleven kommer for sent til en skriftlig eksamen, skal eleven straks henvende sig til en af eksamensvagterne, som kontakter den eksamensansvarlige
  • Den eksamensansvarlige vurderer herefter om den pågældende elev kan deltage til eksamen

Sygdom

  • Hvis en elev er forhindret i at møde på grund af sygdom, skal skolen straks underrettes. Kontakt Studiesekretær Betina Kladov i elevadministrationen på 6313 2043 eller Rektor, Mette Bernsdorf på 2159 8102
  • For at blive indstillet til en sygeeksamen kan skolen forlange fremvisning af en lægeerklæring
  • Hvis du bliver syg under prøven, skal du henvende dig til en lærer/vagt og straks kontakte den eksamensansvarlige/kontoret. Sygdommen skal dokumenteres ved en lægeattest, udgiften til lægeattesten afholdes af dig selv.
  • Hvis du vælger at gå til eksamen trods sygdom, har du ikke ret til sygeeksamen.

Klager

Hvis en elev vil klage over sin eksamen, skal eleven aflevere en skriftlig klage med begrundelse til den eksamensansvarlige, senest 2 uger efter at denne har fået meddelt sin karakter.

Du er altid velkommen til at kontakte studievejleder Sine Christensen.
I vejledningen kan du få råd og vejledning til både det faglige og det personlige.
I vejledningen kan du få hjælp til f.eks. eksamens-angst, SU-ansøgning eller hjælp til overblik og struktur på lektier.
Studievejlederen har som udgangspunkt tavshedspligt.
Du kan kontakte studievejlederen:

Sine Christensen
E-mail: sc@koldcollege.dk
Mobil: 20343035
Du kan også selv booke en vejlednings-tid her

Hvordan søger du om optagelse? 

Går du i folkeskole, på efterskole eller 10. klasse og vil starte efter sommerferien hjælper din skole og UU-vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og søge via www.optagelse.dk.
Snak altid med din UU vejleder om, hvordan du bliver optaget, og hvilke skemaer, du skal udfylde. Du finder skemaerne på www.optagelse.dk.

Jeg går ikke i skole

Hvis du er gået ud af skolen og er i tvivl om, hvordan du søger om optagelse, er du velkommen til at kontakte gymnasiets studievejleder Sine Christensen på enten mobil; 20 34 30 35 eller på mail sc@koldcollege.dk

Ansøgningsfrist

Du skal have sendt din ansøgning senest d. 1. marts.

Optagelsesprøve

Du skal til optagelsesprøve, hvis du f.eks.;

  • ikke er blevet vurderet uddannelsesparat
  • ikke har haft prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. kl. til 9. kl.
  • ikke har søgt inden fristen 1. marts
  • ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangseksamen
  • har været syg ved en af folkeskolens afgangseksaminer

Prøven er en 4 timers skriftlig prøve i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi.

Efter prøven skal du til en vejledende samtale, hvor du får dit prøveresultat og hvor det vurderes om du kan optages på Kold Tekniske Gymnasium.

Der vil være en prøve i juni og august. Den gælder for elever, der er syge ved eller ikke bestod folkeskolens afgangseksamen. Det er også en 4 timers skriftlig prøve i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi.

Du kan læse mere om optagelsesprøven her.

Anti-mobbestrategi for Kold

Formål

Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som
elev på skolen skal man deltage i skolens fællesskab og opføre sig med respekt og tolerance.
Elevernes trivsel er en forudsætning for læring, og alle skal være glade for og trygge ved at være i
skole.
Formålet med denne anti-mobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning,
herunder digital mobning både på skolen og i fritiden. Skolen tolererer ikke mobning i nogen form.
Mobning er et fælles problem, som alle på skolen har ansvar for at forebygge og reagere på.
Mobning er et gruppefænomen, der opstår i dårlige klassekulturer.

Definition af mobning

Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en sammenhæng, hvor personen er nødt til at være. En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er ikke altid en bevidst handling.
Drillerier er mere spontane og tilfældige og formålet med drilleri er ikke udelukkelse fra fællesskabet.
Konflikter er uoverensstemmelser om en bestemt sag mellem to mennesker, der
begge handler. Mobning er ikke en konflikt, men et overgreb.

Mobning kan tage mange former:

  • Verbalt: f.eks. øgenavne eller sårende bemærkninger.
  • Socialt: f.eks. eleven bliver holdt uden for fællesskabet.
  • Materielt: f.eks. eleven får ødelagt sine ting
  • Psykisk: f.eks. eleven bliver truet eller tvunget til noget, usynliggjort af klassen.
  • Fysisk: f.eks. eleven bliver slået eller sparket.

Digital mobning

Digital mobning kan være sværere at opdage, den er mere anonym, og rollerne kan være mere
uklare.

Eksempler på digital mobning er:

  • at lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier.
  • At udelukke bestemte personer fra sociale fora, f.eks. fra en klassegruppe på Facebook.

Tegn på, at en elev bliver mobbet/ikke trives

  • En elev, der bliver mobbet kan f.eks. reagere ved at blive mere stille eller mere aggressiv, ved at
    ”gemme sig” i klassen eller ved at få meget fravær.
  • I en klasse, hvor der sker mobning kan det måske mærkes på stemningen, klassen bliver mere
    urolig og får koncentrationsbesvær.

Forebyggelse af mobning

Ledelse og alle medarbejdere

  • Sikre kendskab til skolens studie- og ordensregler og til skolens antimobbestrategi.
  • Gennemføre årlige undersøgelser af undervisningsmiljøet.
  • Pligt til gensidig information ved oplevelse af konkrete problemer – ikke tøve med at tage en snak med en leder eller en vejleder, hvis man fornemmer noget.
  • Uddannelse af ledere, vejledere og andre i konfliktløsningsteknikker

Klasseteam og lærere

  • Opmærksomhed om klassens og enkeltelevers trivsel
  • Opmærksomhed om sproget i klassen
  • Efter behov aftale fælles spilleregler for holdet
  • Ved skolestart drøfte, hvad god klasserumskultur er, og hvordan man sikrer trivsel og undgår konflikter og mobning.
  • Sætte tid af til klassesamtaler med hele klassen og til individuelle elevsamtaler om trivsel
  • Arbejde med digital dannelse og bevidsthed om digitale spor.
  • Lave fællesskabsfremmende aktiviteter som ekskursioner, introforløb og studierejser.
  • Efter behov etablere faste læsegrupper eller faste pladser i lokalet, evt. arbejde med venskabsklasser.
  • Inddrage ledelse og vejledere ved den mindste mistanke om mobning.

Klasser, hold og enkeltelever

  • Klasse/hold-arrangementer er for alle, og at alle er meldt ind i klassegrupper etc.
  • Alle siger fra over for drilleri og mobning.
  • Ingen deler billeder af andre uden deres samtykke
  • Ingen deler nøgenbilleder
  • Alle opretholder en god tone, også på de sociale medier – man skriver kun noget, man også ville kunne sige ansigt til ansigt.
  • Inddrag lærere, vejledere eller ledelse ved den mindste mistanke om mobning.

Handleplan – hvad gør vi

At mobbe er at overtræde skolens studie- og ordensregler og sanktioneres ifølge dem, se skolens Hjemmeside.
Når en medarbejder får en henvendelse om en mulig mobning, skal medarbejderen straks sende en mail til rektor om dette, så rektor kan udarbejde en handlingsplan indenfor 10 arbejdsdage.

Midlertidige foranstaltninger igangsættes.

Det kan f.eks. være:

  • Midlertidig bortvisning af mobberen
  • Afklaring af, hvad den mobbede ønsker, der skal ske. Hvis personen vil hjem, sikres det, at der er nogen derhjemme, der kan tage imod personen.
  • Kontakt til den mobbedes forældre/støttepersoner
  • Orientering af klassens lærere om situationen

Ledelse og vejledning vil i løbet af de 10 dage i fællesskab afklare situationen og udrede
hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter og med klassens lærere.
Hvis det vurderes, at der er tale om mobning vil ledelse og vejledere udarbejde en konkret
handlingsplan.

Elementer i en sådan handlingsplan kan f.eks. være

  • Møde med klassens lærere/klasseteamet
  • Møde med mobbeofferet og støttepersoner, f.eks. forældre, mentor, psykolog eller lignende
  • Orientering af klassen om situationen
  • Snak i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres, f.eks. hvorfor ingen Reagerede tidligere og om relationerne i klassen.
  • Samtale mellem leder/vejleder, mobber og mobbeoffer, evt. konfliktmægling.
  • Samtaler med en psykolog eller en mentor.

Whistleblowerordning

Her finder du information om Whistleblowerordning.

Kontakt

Kalender for Kold  Tekniske Gymnasium

skoleåret 2024-2025

Sommerferien slutter tirsdag den 6.8.24

Første skoledag for eleverne er onsdag den 7.8.24

Efterårsferie (uge 42) lørdag den 12.10.24 til og med søndag den 20.10.24

Juleferie lørdag d. 21.12.24 til og med søndag den 5.1.25

Vinterferie (uge 7) lørdag den 8.2.25 til og med søndag den 16.2.25

Påskeferie lørdag den 12.4.25 til og med mandag den 21.4.25

Kr. Himmelfarts ferie fra torsdag den 29.5.25 til og med søndag den 1.6.25

Grundlovsdag torsdag den 5.6.25

2. pinsedag mandag den 9.6.25

Sidste mulige eksamens dag onsdag den 25.6.25

Dimission fredag den 27.6.25
Sommerferien begynder lørdag den 28.6.25

Kalender for Skoleåret 2025-2026:

Sommerferien slutter søndag den 10.8.25

Første skoledag for eleverne er mandag den 11.8.25

Efterårsferie (uge 42) lørdag den 11.10.25 til og med søndag den 19.10.25

Juleferie lørdag d. 20.12.25 til og med søndag den 04.01.26

Vinterferie (uge 7) lørdag den 7.2.26 til og med søndag den 15.2.26

Påskeferie lørdag den 28.3.26 til og med mandag den 6.4.26

Kr. Himmelfarts ferie fra torsdag den 14.5.26 til og med søndag den 17.5.26

2. pinsedag mandag den 25.5.26

Grundlovsdag fredag den 5.6.26

Sidste mulige eksamens dag onsdag den 24.6.26

Dimission fredag den 26.6.26
Sommerferien begynder lørdag den 27.6.26

NB- Forbehold for ændringer!

Hjælp til din uddannelse

På Kold Tekniske Gymnasium vil vi meget gerne hjælpe dig, så du får mest muligt ud af din uddannelse.

I studevejledningen kan du få råd og vejledning i forhold til din uddannelse.

I læsevejledningen har du mulighed for at få hjælp, hvis du f.eks. er ordblind og har brug for IT-hjælpemidler.

Specialpædagogisk støtte er studiestøttetimer. Timerne kan søges i forhold til f.eks. diagnose, hvis diagnosen giver udfordringer i skolehverdagen. Det er studievejlederen, der ansøger om studiestøtte.

Psykologen tager samtaler vedr. lettere eller begyndende psykiske udfordringer. Det er studievejlederen, der henviser til skolens psykolog.

Du er altid velkommen til at kontakte studievejlederen for nærmere information.

Læs mere på hjælp til din uddannelse

Kold IT

Se om du selv kan finde en løsning på dine IT-problemer. Vi har sammensat en side med vejledninger og links til programmer, som du bruger i forbindelse med skolen.

Besøg Kold IT.

Vejledning og støtte

Læse- og stavevanskeligheder skal ikke være en hindring for at gå i gymnasiet.

Hvis du har svært ved at læse, har du mulighed for at få ekstra hjælp, så du kan gennemføre din uddannelse. Vi kan både hjælpe dig med at ansøge om redskaber, hvis du eksempelvis er ordblind, eller give dig en ekstra læsevejleder, hvis det kan bringe dig videre.

Læsevejledning foregår i mindre grupper eller individuelt. Læsevejlederne kan bl.a. hjælpe dig med:

  • At øge din læsehastighed og læseforståelse
  • Strategier til læsning af fagbøger
  • At afhjælpe skrivevanskeligheder
  • At strukturere større skriftlige opgaver
  • At teste din læsehastighed og læseforståelse
  • Undervisning i anvendelse af IT som hjælpemiddel

Læs mere på hjælp til din uddannelse

 

Hvis du har udfordringer som eksempelvis en diagnose eller lignende, så skal det ikke være være en hindring for at gå i gymnasiet. Vi kan søge om studiestøttetimer eller hjælpe dig med at skabe overblik og struktur over lektier, skoledagen og afleveringer. Du er velkommen til at kontakte gymnasiets studievejleder og aftale nærmere.

Er du trist, bekymret, angst – eller spekulerer du over noget? Er det ved at tage overhånd i dine tanker, så du har svært ved at komme i skole? Skolens vejledere kan hjælpe dig videre og finde den hjælp, som du har brug for.

Find en vejleder