Viden i bevægelse

Der er så meget, vi endnu ikke ved. Om fremtiden, om verden, om mennesket. Vi er i konstant bevægelse, og kroppen er det mest avancerede teknologiske system, der findes. Hver dag får vi ny viden. Som flytter verden, og som kan flytte dig.

Velkommen til Kold Tekniske Gymnasium. KTG vil være med til at skabe en gymnasietid, som skaber fundament for selvværd, respekt for den enkelte, fællesskaber, mod og lyst til at udvikle sig som menneske. Vi har et højt fagligt niveau, hvor der er plads til at udvikle og forme det hele menneske. Hos os er der fokus på videnskab, krop, sundhed, idræt, bevægelse, trivsel og proces. Eleverne på KTG har mulighed for at dyrke videnskab og den teknologiske udvikling både på skolen, men også i samarbejde med blandt andet Syddansk Universitet og erhvervslivet.

Viden i bevægelse

På Kold Tekniske Gymnasium sætter vi vores viden i bevægelse. Vi bruger os selv mens vi lærer – både når vi eksperimenterer i laboratoriet og sætter muskelceller på prøve i hallen. Til morgentræning og når vi designer nye teknologier.

Hos os kan du gøre dine idéer til handling, og blive en del af et fællesskab med andre, der brænder for det samme som dig. Når du bidrager, bliver vi alle klogere på vores evner. Inden for sport, sundhed og science bevæger vi os fremad – sammen. Vær med til at bevæge verden.

Stop op og nyd livet med vennerne. Forfølg dine interesser; mens du er i skole. Og når du har fri. Tag en teknisk studentereksamen på KTG, der binder skole og fritid sammen. Bevæg dig fremad og få flere muligheder, end du kan forestille dig.

Elev på KTG

Få et samlet overblik over alt, hvad du skal vide, når du er elev på Kold Tekniske Gymnasium. Det gælder både dig, som gerne skal have en god start på din uddannelse, og dig som allerede går på skolen. Læs mere under studie- og ordensreglement.

En særlig energi på Kold

Kold Tekniske Gymnasium er en uddannelsesinstitution med en helt særlig energi. Vi deler campus med erhvervsuddannelser inden for mad og jordbrug, hvilket bringer diversitet og muligheder ind i  hverdagen.

På gangene møder du blandt andet kommende kokke, bagere, mejerister, landmænd, gartnere og dyrepassere mv. Det giver os unikke muligheder for at komme ud af klasselokalet og over i staldene, når vi taler om dyretik og landbrug eller ind i mejeriet, hvis der skal arbejdes med gæringsprocesser og ølbrygning.

 

E-mail: info@koldcollege.dk
Tlf: 63 13 20 43

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8-15
Fredag kl. 8-14

EAN nr.: 5798000553729
CVR.NR. 86572028

Med et systematisk fokus på kvalitet sikrer Kold Tekniske Gymnasium dokumentation, kvalitet og kvalitetsudvikling i kerneydelserne. Hermed skabes grundlag for positive forandringer og organisationsudvikling, feedback om graden af målopfyldelse igennem regelmæssige evalueringer og selvevaluering samt opmærksomhed på kontinuerligt at tænke i forbedringer.

Læs mere her: https://koldtekgym.dk/1346-2/