Elsker du kemi og at arbejde med projekter og i laboratorier? Så er HTX et godt forspring.
Det helt store vendepunkt for Kristina kom i 3.g, da hun skulle vælge fag til sin store afsluttende opgave, SOP. Det var især en snak med hendes kemilærer, der blev afgørende.
Hun valgte nemlig at skrive i kemi B og bioteknologi A – et valg, der blev afgørende for hendes videre studier.
“Min kemilærer var en kæmpe inspiration og åbnede virkelig mine øjne for, hvor mange muligheder der er inden for kemi.
Mit projekt handlede om, om havtorn var det nye sundhedsmiddel, og jeg valgte kemi B, fordi det passede perfekt sammen med bioteknologi A. Det har virkelig åbnet mange døre for mig,” forklarer Kristina.
I dag læser hun på universitetet, hvor HTX har givet hende et klart forspring i forhold til sine medstuderende. “HTX har givet mig et forspring, fordi jeg har arbejdet så meget i laboratorier og med projekter. Det har virkelig klædt mig godt på,” siger hun.
Kristina er i dag på 5. semester af sin bachelor i kemi, og planen er at arbejde som retskemiker efter studiet.
Ja, du læste rigtigt – og det er præcis så spændende, som det lyder. Snart er hun klar til at løse fremtidens mysterier med en pipette i hånden!
“Min kemilærer åbnede virkelig mine øjne for, hvor mange muligheder der er inden for kemi. Det har åbnet mine øjne for en ret spændende karrierevej, da planen er at ende som retskemikere – tænk lidt CSI, bare i virkeligheden!” smiler hun.